Kål, knolde og krydderier
TilmeldDet er vinter i Danmark og det er sæson for kål og rodfrugter. Dette er grøntsager som går utrolig godt sammen, da kål ofte er bitre og rodfrugter mere søde og samtidig er de utrolig dekorative i former og farver. Endvidere har de fleste kraftige smage og passer derfor godt med krydderier, der sender tankerne mod østen og giver en indre varme.
I kurset Kål, knolde og krydderier skal vi arbejde med de grove grøntsager på flere måder og måske lære, hvordan man kan bruge nogle af de mindre kendte varianter.
Ud over kål og knoldenes sensoriske værdier er de fulde af vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for, særligt i de mørke og kolde vintermåneder. Dertil kommer, at de har et højt indhold af kostfibre, som fordøjelsessystemet er rigtig glade for. Og som bonus, så har mange krydderier flere gode egenskaber, der er godt for immunsystemet og forbrændingen.
Så meld jer til nogle spændende aftener og bliv dus med kål, knolde og krydderier til en både sundere og mere klimavenlig hverdag.
Fun facts;
Kål har været en del af den danske kost siden 1100-tallet og var med til, at vi i norden fik vitaminer og mineraler nok i løbet af en lang vinter.
Særligt grønkålen, som kunne modstå vinterens frost var vigtig og man værnede om sin kål.
Rodfrugter derimod var mindre udbredte og blev indtil 1500-tallet anvendt som medicin. Men under Christian d. 2. og de hollandske bønder blev særligt gulerødder en del af kosten. Det var også dem, som lærte danskerne at dyrke hvidkål.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 125221
- Første møde:
- 23.01.25 kl. 18:00
- Sidste møde:
- 6.02.25 kl. 18:00
- Mødegange:
- 3
- Lektioner:
- 12
Pris
- Almen
- DKK 725,00
- Efterlønsmodtager med bopæl i Næstved kommune
- DKK 635,00
- Pensionist med bopæl i Næstved kommune
- DKK 635,00
- Arbejdsledig med bopæl i Næstved kommune
- DKK 635,00