Sigrid Undset - forfatter og stridskvinde

Den norske forfatter Sigrid Undset fik som den 3. kvinde Nobelprisen i litteratur i 1928 for sine to store episke værker, middelalderromanerne Kristin Lavransdatter (1920-22) og Olav Audunssøn (1925-27).

I Danmark har forfatterskabet været på vej i glemmebogen. Mange har anset hendes værdier for at være reaktionære og forældede. Men noget tyder på, at tiden nu er moden til en nuancering af og renæssance for et stort forfatterskab. Den danske forfatter Ida Jessen er i gang med en ny-oversættelse af Olav Audunssøn og udgav i efteråret 2024 værket Jeg vil! – en forfatters portræt af Sigrid Undset.

Sigrid Undset blev født i 1882 i Kalundborg som datter af en dansk mor, Charlotte Gyth, og en norsk far, arkæolog Ingvald Undset. Hendes barndom var på flere måder usædvanlig. Hun boede størstedelen af sin opvækst i Kristania (det nuværende Oslo), men i perioder også hos bedsteforældrene i Kalundborg. Sigrid Undset var ikke glad for at gå i skole, og af den grund tog hendes far hende ofte med på universitetet, hvor han arbejdede som forsker. Hun har fortalt, hvordan hun som arbejdsopgave dagligt skriftligt skulle beskrive en genstand, som faderen gav hende. Sandsynligvis har disse øvelser skærpet hendes opmærksomhed og interesse for det historiske stof og for detaljen.

Sigrid Undsets liv blev som hendes forfatterskab komplekst og dramatisk og afspejler i stor grad hendes personlighed og mod til at stå ved sine holdninger. Paradokser i hendes liv og forfatterskab var der mange af. Hun så kritisk på sin samtid og søgte at bringe tidligere tiders ideer og værdier ind i den.

Et gennemgående tema i forfatterskabet er beskrivelsen af det komplekse kvindeliv, hvor kvinder presses af rollerne som døtre, mødre og hustruer. Særligt beskrev hun de konflikter, kvinder får, når de bryder med traditionelle kønsrollemønstre. På flere måder kan forfatterskabet ses som en parallel til de spørgsmål, kvindekampen har rejst gennem tiden.

Ud over det skønlitterære forfatterskab var Sigrid Undset en flittig debattør. Hun tog allerede i starten af 1930-erne som en af de første på skrift kraftigt afstand til nazismen, hvilket var årsagen til, at hun måtte flygte, da Tyskland invaderede Norge i 1940.

Indhold i læsekredsen
Undervisningen vil tage udgangspunkt i et oplæg om forfatteren og hendes forfatterskab. Fokus vil være på Kristin Lavransdatter og samtidsromanen Jenny, som vi vil læse nogle korte uddrag af for at vise bredden i forfatterskabet.

Det er ikke en forudsætning for deltagelse, at man har læst værkerne. Men forhåbentlig giver det lille forløb lyst til at dykke ned i et yderst interessant og velskrevet forfatterskab, som stadig er højaktuelt.

Undervisningen vil over tre mødegange af 2 timer foregå som en vekselvirkning imellem faglige oplæg, tekstarbejde og diskussion.