Fra genbrugsstof til ny garderobe - weekendkursus

Sy af genbrug E24

Fra genbrugsguld til jakke

Sy en kimono-overdel af dit gamle dynebetræk/dug/lagen/gardin
På dette kursus kan alle være med, når vi klipper og syr en simpel kimono-overdel af genbrugsstof.
Kimonoen er en klassisk beklædnings genstand, der både kan være til fest eller hverdag. Den består af firkanter og er som hovedregel én størrelse, men dette kan vi variere efter behov. Den er på grund af sine simple mønsterdele og enkle form en af de nemmeste ting at sy og dermed helt oplagt til dig der gerne vil i gang med at sy, men måske ikke har så meget erfaring. Kurset er også velegnet til dig, der gerne vil lære at håndtere forskelligartede genbrugstekstiler

Tøjindustrien er en af de helt store syndere når det kommer til privatforbrugets klimabelastning. Vi producerer for meget tøj, går med det for kort tid, og det meste tøj er i en kvalitet, der ikke er lavet til at holde. På kurset undersøger vi andre veje, når det kommer til at sammensætte en personlig og holdbar garderobe fuld af tøj af tekstiler, der allerede findes.

På kurset vil det være muligt at købe en lille variation af genbrugstekstiler, men vi opfordrer til at man medbringer noget hjemmefra, så alle med sikkerhed får stof, de har lyst til at sy med. Der er mulighed for at låne symaskine på kurset, men du er også velkommen til at medbringe din egen. Hvis du vil låne en maskine, tag kontakt til sidsel@groenhverdag.dk

Undervisningssted

DOF Næstved Aftenskole
Teatergade 4
4700 Næstved
Lokale 3

Praktisk information

Hold nr:
124288
Første møde:
21.09.24 kl. 10:00
Sidste møde:
22.09.24 kl. 10:00
Mødegange:
2
Lektioner:
13

Pris

Almen
DKK 850,00
Efterlønsmodtager med bopæl i Næstved kommune
DKK 745,00
Pensionist med bopæl i Næstved kommune
DKK 745,00
Arbejdsledig med bopæl i Næstved kommune
DKK 745,00
  • Lørdag 21.09.24 kl. 10:00 - 15:00

    Sted: DOF Næstved Aftenskole
    Teatergade 4

    Lokale: Lokale 3

  • Søndag 22.09.24 kl. 10:00 - 15:00

    Sted: DOF Næstved Aftenskole
    Teatergade 4

    Lokale: Lokale 3

Havndrup Schmidt

Louise Havndrup Schmidt

Louise Havndrup Schmidt er uddannet fra Danmarks Designskole med en bachelor fra linjen beklædning og en master fra visuel kommunikation. Hun arbejder med alt hun finder interessant og det breder sig fra tøj, tryk, tegning, maleri, akvarel til skulptur og meget mere.